Aarhus Sommeropera

PIMPINONE

Telemanns pragtfulde komiske opera med tilføjet instrumentalmusik og ekstra arier

Instruktør: Jan Maagard
Scenograf: Ivar Gjørup
Dirigent: David Riddell

Pimpinone: Jesper Mikkelsen
Vespetta: Berit Barfred Jensen

Violin solo: Mo Yi
Randers Kammerorkester

En genopsætning af vores kæmpe succes fra 2015.

Denne produktion viste sig at være en stor publikumssucces med store bifald til alle forestillinger i 2015. Instruktøren Jan Maagaard og scenograf Ivar Gjørup skabte en fantastisk ramme med plads til både lethed og alvor, som gav de to eminente solister mulighed for at underholde og røre publikum:

"Udsøgt fornøjelse! Både mellem og før de tre akter, eller billeder, leverer Randers Kammerorkester andre korte værker af Telemann, der i det hele taget giver stærke associationer til Händel. Det er en udsøgt fornøjelse at lægge øre til de ni musikanter, der hele aftenen leverer en energifyldt, spændstig og tåspidselegant lydkulisse i et frisk tempo. Jesper Mikkelsen og Berit Barfred Jensen mestrer rokokoens komik, og det meste af det platte bliver faktisk morsomt. Pimpinones forvirring over kærlighed og parrets intense duetter i skænderiet er værd at bemærke..... imidlertid står Berit Barfred Jensens krystalklare stemme fint sammen med Jesper Mikkelsens runde og bløde lyd. De flotte rammer i det gamle Helsingør Theater fra 1817 er i øvrigt perfekte til denne type forestillinger. " (Jyllands-Posten) *****

" ’Pimpinone’ er et godt valg af Aarhus Sommeropera, når man for en gang skyld skal hvile ørerne, budgettet og ambitionerne om nyskabelse. En nem, billig og munter sag. ’Nem’, siger jeg. Overhovedet ikke. Sangerne skal kunne deres barokke stemmekram og orkestret, Randers Kammerorkester er så lille og tæt, at hver passage, hvert tempo, hver indsats vejes på guldvægte. Der sættes høje standarder i genren i disse år. Men denne ’Pimpinone’ holder rimelige mål under David Riddells ledelse og tilfører især forestillingen en glad spillelyst. På scenen og i graven, hvor violinisten Mo Yi udmærker sig med flot solospil i en sats af en Telemann-violinkoncert.

Jan Maagaard har instrueret, lagt tiden frem til noget, der ligner nutid, i hvert fald opereres der frejdigt med I-phones, og den rappe Vespetta pjanker med både dirigent og musikere, når hun keder sig for meget med Pimpinone. Det er en balance ikke at overstyre påfundene, men den holder fint i Aarhus.

’Pimpinone’ lever på sin tegneserie-stil, på gags og vitalitet og på et par sangere, der har godt fat i publikum, barytonen Jesper Mikkelsen som tøffelhelten, der ikke får mange fødder til jorden over for Berit Barfred Jensens strigle." (Gregers Dirckinck-Holmfeld - gregersdh.dk)

Pimpinone (TWV 21:15) havde premiere på Theater am Gänsemarkt i Hamborg, 27. september 1725, som lidt lettere underholdning mellem akterne af Telemanns tilpasning af Händels opera seria Tamerlano. Dens fulde titel er Die Ungleiche Heirat zwischen Vespetta und Pimpinone oder Das herrsch-süchtige Camer Mägden (Det ulige ægteskab mellem Vespetta og Pimpinone eller Den dominerende kammerpige). Værket er beskrevet som en Lustiges Zwischenspiel i tre dele og var meget vellykket ved premieren og blev efterfulgt af mange andre af slagsen, især La Serva Padrona af Giovanni Battista Pergolesi.

Pimpinone er beretningen om den arbejdsløse kammerpige, Vespetta, der vækker ukendte følelser til live hos den rige men ensomme og verdensfjerne Pimpinone. Han ansætter hende som sin kammerpige og husbestyrerinde med en overraskende udvikling til følge.

I modsætning til barokkens storslåede verden af guder og fyrster med dens overvældende kærlighedspassion, længsel og smerte findes en anden mere praktisk virkelighed i disse tre komiske intermezzi, hvor den arbejdsløse kammerpige Vespetta vækker ukendte følelser til live hos den rige men ensomme og verdensfjerne Pimpinone. Han ansætter hende som sin kammerpige og husbestyrerinde med en overraskende udvikling til følge.

Ifølge Telemann skulle der, hvis Pimpinone skulle opføres som selvstændigt værk (og det blev så populært, at det skete meget ofte), spilles en serie af Italienske koncerter imellem de tre intermezzi som erstatning for akterne af en opera seria. I Aarhus Sommeroperas version var der tilføjet instrumentalmusik samt to arier skrevet af Telemann, men som oprindelig blev opført som en del af Reinhard Keisers opera Nebucadnezar. Det hele blev fortalt i et tegneserieunivers, hvor klassisk barok mødte vores egen moderne tid.