TIDLIGERE PRODUKTIONER - MOZART OG SALIERI
Sangere: Jette Rosendal; Kristina Wessmann; Pia Schnack; Bo Kristian Jensen; Jesper Mikkelsen; Jacob Zethner-MøllerInstruktør: Niels Pihl
Scenograf: Karin Seisbøll
Musikalsk ledelse: David Riddell
Aarhus Sommeroperas Kor; Randers Kammerorkester
Plottet i Rimsky-Korsakovs Mozart og Salieri er historisk ukorrekt, men skaber ikke desto mindre en interessant og dramatisk fortælling. Året er 1791. Mozart, det unge frembrydende geni, er blevet en af de mest succesrige og populære komponister i Wien. Salieri, der har været Wiens selskabslivs favorit i mange år, føler sig truet af sin fremmelige konkurrent. Jaloux over Mozarts succes, beslutter han at forgive ham. Han inviterer sin rival til et måltid, under hvilket der opstår en diskussion om det mulige i, at geniet og det kriminelle kan forenes i samme sind. Salieri, der har hørt det rekviem, Mozart havde komponeret på bestilling af en mystisk fremmed, hælder gift i hans glas, og da Mozart trækker sig tilbage, dårlig men uvidende om årsagen hertil, angrer Salieri, der er bange for at hans handling vil vise, at han ikke er et geni.
Mozart og Salieri blev opført sammen med Erik Bach's nye opera Olympias Hævn, og begge værker blev modtaget godt af både kritikere og publikum.
"Best show in town, tankevækkende teater." (Aarhus Stiftstidende)
"Det er operanyheden, som giver en festlig aften med den nødvendige snert af livsalvor" (Jyllandsposten)
"Frem for alt bliver operagenren meget umiddelbar og nærværende, godt hjulpet på vej af intimiteten i det lille Helsingør Theater. Også for ikke-operavante er der store oplevelser at hente her" (Kristeligt Dagblad)